

Pudderdåserne kender I vel fra deres blog af samme navn? Hvis ikke, så er det to damer med en stor passion for skønhedsuniverset, som har udviklet en dansk hudplejeserie, som er parfumeri og er både til ansigt og krop.
Alle produkterne fra Pudderdåserne vil fra d.24 november frem til d.1 december være sat ned med -20%. Hvis I ikke når den, kan I altid få rabat hvis I køber mere end ét produkt fra Pudderdåserne hos billigvoks.dk – 2 stk. giver 10% rabat, 4 stk. giver 15% rabat og 6 stk giver hele 20% rabat.

Det produkt jeg har været mest spændt på, er deres Alt I En Salve. Jeg har hørt rigtig godt om den, så det var kun naturligt for mig at prøve den. Alt I En Salve er en multifunktionel salve med mange formål. Blandt andet til tør, ru og sprukken hud. Tre ting jeg døjer meget med når vi rammer vinterperioden, især mine læber. Salven indeholder sheasmør, lanolin og vaseline som er med til at give næring og fugt til huden, samtidig med den plejer og beskytter. I det lille stykke tid jeg har brugt den, har den fungeret udemærket. Jeg havde enormt høje forventninger, da jeg som sagt har hørt enormt godt om den men døjer også med meget tør hud og der skal rigtig meget til at afhjælpe problemet.

AHA-serum er et produkt der giver ansigtet en mild peeling med frugtsure og eksfolierer hudens overflade. Den er beriget med 7% glykolsyre som har en fornyende virkning på huden, da det hjælper med at fjerne døde hudceller fra hudens overflade, samtidig med den hjælper med at reducere fine linjer og pigmentforandringer. Min hud er rigtig sart og denne har desværre været for krads til min hud. Det anbefales at produktet bruges én gang dagligt eller hver anden dag i starten. Min hud kan ikke tåle det, desværre.

Alt I En Hyaluronsyre er en udglattende ansigtsserum, som har anti-age effekt. Det kan jeg lide at høre! Serummet hjælper med at tilfører både fylde og volumen i huden. Den lover at man får en skøn ungdommelig glød, hvilket jo lyder rigtig lovende. Den kan anvendes af alle hudtyper, og min sarte hud har indtil videre været tilfreds med produktet.
Da jeg ikke har brugt produkterne særlig længe, er det svært at komme med en færdig anmeldelse. Indtil videre har Alt I En Hyaluronsyre serummet været det produkt jeg har været gladest for. Alt I En Salve er udemærket og som sagt er AHA-serum et no-go for mig, da min hud simpelthen er for sart. Har I nogle erfaringer med Pudderdåsernes produkter? Hvis ja, hvad for nogle?
Leave a Reply