HALLOWEEN KITTY CAT LOOK

Posted in CoolStuff.dk

Reklame.

Vi nærmer os Halloween – kan i mærke min glæde? 🎃

Det er dog ikke alle der går så meget op i Halloween, fordi det altså godt kan koste en del penge. Men, Halloween kostumer behøver altså ikke at være dyre.

Jeg ville prøve at lave så billigt et kostume som muligt – derfor valgte jeg at købe et kattesæt til voksne. Der følger både ører, hale og en lille butterfly med i sådan en pakke til 39,- kr. – det er altså ret billigt. Det er et af de nemmeste kostume man kan lave, da vi alle har et par sorte bukser og en bluse, eller en sort kjole som man lige kan smide på. I dette tilfælde er det makeuppen der er stjernen!

Mit kattelook blev en blanding af lidt forskellige katte – men jeg er dog ret glad for resultatet. Det sjove og gode med makeup er jo at man kan gøre lige præcis det man ønsker. Det er kun fantasien der sætter grænser. Hvis man ikke er tilfreds, kan man bare fjerne det og starte forfra.

Jeg brugte bare en palette med nogle neutrale farver, for at få et lidt smokey eye uden det er var for voldsomt. Derefter en sort liquid eyeliner som jeg lavede en stor wing med – det hører jo til når det er en kat. Jeg brugte samme liquid eyeliner på næsen, for at skabe min sorte snude. På læberne brugte jeg en sort pencil eyeliner på overlæben og en brun læbestift på underlæben. Mine øjenbryn prøvede jeg at gøre lidt pjusket og så kom jeg et par lange og dramatiske falske øjenvipper på.

Jeg synes ikke makeuppen og ørene var nok, derfor valgte jeg at gå et skridt ekstra – jeg købte en paryk, fordi jeg tænkte at det kunne være lidt sjovt at prøve men også for at skabe et lidt mere dramatisk look. En paryk kan gøre meget, skal jeg hilse og sige!

Jeg har fået så mange komplimenter på det her look og jeg er som sagt virkelig glad resultatet. Halloween er den ene dag om året hvor man kan gøre stort set alt og være så vild som man ønsker med sin makeup og sin udklædning. Det er så fedt!

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply VenterPaaVinBlog

    Hvor fint; dyre udklædninger er også næsten for dumt til en 1. gangs ting 😀
    God fest!

    – A

    October 16, 2017 at 20:51
    • Reply Vanessa

      Det er jeg helt enig i – man kan sagtens finde på noget kreativt der er noget billigere 🎃

      October 23, 2017 at 09:20

    Leave a Reply

    You may also like

    Translate »