CABEAU EVOLUTION PILLOW

Posted in CoolStuff.dk

Reklame.

Noget af det vigtigste når man skal ud og rejse og flyve i en længere periode er at man kan sidde nogenlunde behageligt i flyet – en god nakkepude er nødvendig.

Jeg har altid svært ved at sove når jeg er ude og flyve – en af grundende er at jeg sidder skide ubehageligt. Let’s be real, hvem sidder behageligt på et fly? Medmindre du selvfølgelig sidder oppe i business class 😉 En nakkepude hjælper gevaldigt på problemet men jeg har endnu ikke fundet en som jeg virkelig elsker. De er altid for bløde, eller for hårde og så former de sig for meget eller for lidt. Jeg har også en gang haft en oppustelig en fra Tiger.

Cabeau Evolution Pillow har været en nakkepude jeg har ville prøve længe – især efter at YouTube guru Fleur De Force anbefalede den og sagde det var den bedste nakkepude hun havde haft og hun rejser hele tiden. Selv CoolStuff siger det er verdens bedste nakkepude – men er det mon det?

Nakkepuden består af memory-skum som tilpasser sig til en uden at miste sin form. Den er udformet til at give ekstra nakkestøtte og den kan “klikkes sammen” for optimal pasform. Betrækket kan tages af og vaskes, hvilket det har brug for en gang imellem hvis man rejser og bruger nakkepuden ofte. Memory-skummet kan også aftørres hvis der er behov for det. På siden af nakkepuden er der en lomme til ens telefon – en lækker funktion.

Det som solgte mig på nakkepuden var faktisk at den kan foldes sammen til halv størrelse og ligges i en pose som følger med. Det gør den super nem at rejse med – den fylder ikke særlig meget i tasken og er super nem at hive frem eller pakke væk.

Jeg er så glad for den her nakkepude fra Cool Stuff – jeg sov en del på min lange flyvetur på 15+ timer og jeg havde ikke ondt i nakken da jeg kom frem til min destination. Det er et kæmpe plus i min bog og jeg skal have mig en til nakkepude til manden, til når vi skal ud og rejse senere på året. Den tror jeg han vil sætte stor pris på!

Previous Post Next Post

Leave a Reply

You may also like

Translate »