DERMALOGICA DAILY RESURFACER

Posted in Billigvoks

Reklame – produktet er modtaget til test.

Dermalogica er et ret kendt mærke og der er rigtig mange jeg kender, som har rigtig gode erfaringer med deres produkter. Jeg har aldrig selv haft fornøjelsen af at prøve noget derfra – ikke før nu! Jeg har derfor været rigtig spændt på at prøve Dermalogica Daily Resurfacer, da jeg har hørt ekstremt gode ting om lige netop dette produkt.

Hudpleje er rigtig vigtig for mig og jeg er altid på udkig efter nye og spændende produkter, der kan hjælpe mig med at holde min hud sund og rask. Jeg har læst rigtig meget om Daily Resurfacer og jo mere jeg læste, jo mere var jeg overbevist om at det var lige præcis det min hud havde brug for.

Daily Resurfacer en mild peeling til huden – den indeholder hydroxyxsyrer og emzymer, som både har en udglattende og anti-age effekt på huden, samt mindsker ældningstegn. Der er også ekstrakter fra både citrusskal og ris som lysner hudtonen – hvor rooibos og grøn te er fugtgivende og lindrende. Det bedste er dog at Daily Resurfacer er fri for både parfume og parabener – bedre bliver det ikke.

Daily Resurfacer kommer i 35 små applikatorer, som er som en slags “handske” til fingeren. På applikatoren er der afmålt den helt nøjagtige exfoliering ansigtet og huden har brug for. Daily Resurfacer kan anvendes dagligt da den er så mild som den er og ikke genere eller irriterer huden.

Jeg har brugt Daily Resurfacer i næsten to uger, hver aften og jeg kan sagtens se en forskel på min hud. Jeg lider meget af rødme i hele ansigtet og det er mindsket en smule – det er imponerende. Den gør min hud ekstra frisk og den føles samtidig rigtig sund. Jeg kan varmt anbefale Daily Resurfacer hvis din hud trænger til en mild peeling – den er effektiv, og skaber resultater.

I kan se resten af Dermalogica udvalget hos Billigvoks, hvis der skulle være andet end Daily Resurfacer der frister – jeg er selv fristet af deres Multi-Active Toner og HydraBlur Primer! 😉

Previous Post Next Post

Leave a Reply

You may also like

Translate »