OPSKRIFT: LÆKRE FASTELAVNSBOLLER

Posted in Opskrift

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have … Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!

Fastelavn er en sjov tradition og jeg husker den ligeså tydeligt fra man selv var barn. Det var bare det sjoveste at klæde sig ud, slå katten af tønden og rundt dør til dør og synge. Det er jo fastelavn på søndag og i den anledning tænkte jeg at jeg ville dele denne lækre opskrift på fastelavnsboller med vaniljecreme og remonce.

Jeg elsker at bage men jeg har aldrig nogensinde prøvet at lave fastelavnsboller. Derfor kastede jeg mig ud i at prøve, da det jo er fastelavnsbolle sæson.

Jeg lavede fastelavnsbollerne da min mor var på besøg fra USA og de var altså et kæmpe hit. Men i og med det er fastelavn på søndag, skal der lige laves en omgang mere. Jeg brugte en opskrift fra Valdemarsro, men jeg lavede altså lidt om i opskriften og mængden af ting der kom i.

Jeg byttede al sukker ud med EASIS produkter, for at gøre dem bare lidt “sundere”. Jeg brugte 2 dl grahamsmel, fremfor 1 dl som der står i opskriften. Jeg brugte også 6 dl hvedemel, ikke 4-5 dl som der står i opskriften. Jeg kom også 1 tsk. salt i, ikke kun 1/2 tsk. som der står i opskriften. I min remonce brugte jeg EASIS marcipan som er på 150g, hvilket er 50g mere end der står i opskriften men havde ikke meget remonce tilbage så det var fint med de ekstra 50g. Glasuren blev også erstattet med et EASIS produkt for at gøre den lidt “sundere”. Man kan jo komme hvad som helst ovenpå, men jeg valgte at bruge frysetørret hindbær.

Jeg kan varmt anbefale opskriften, på trods af jeg ændrede en del i den men de blev som sagt super lækre. Det er bestemt en opskrift jeg vil gemme og bruge hver gang der skal bages fastelavnsboller!

 

February 24, 2017
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Translate »