CHANEL SOLEIL TAN DE CHANEL BRONZE UNIVERSEL

Posted in Chanel

Jeg har altid elsket makeup og jeg har altid haft en særlig kærlighed til Chanel, da det var noget af det første makeup jeg købte da jeg begyndte at gå med det. Et af de produkter som altid har stået øverst på min ønskeliste i mange år, er den populære Chanel Soleil Tan De Chanel Bronze Universel. I min verden er dette et luksus køb – et køb jeg aldrig selv har kunne springe ud i. Men men men … Den er min, og jeg er simpelthen så glad!

Jeg tog en kæmpe chance da jeg købte den for jeg har aldrig nogensinde set den i virkeligheden. Jeg har aldrig rørt ved produktet eller testet om farven overhovedet ville matche min hudfarve. Men jeg er lidt af en satser, og satser tit på ting jeg aldrig har set i virkeligheden og denne gang viste sig er være et super godt sats.

Chanel Soleil Tan De Chanel Bronze Universel er en let creme/gel bronzer. Den kan både bruges under og over ens foundation, eller man kan vælge at bruge den uden noget andet makeup, hvis man bare ønsker at se lidt ekstra brun ud den dag.

Jeg bruger den hver evig eneste dag og den er simpelthen så nem at arbejde med. Normalt er jeg slet ikke til creme/gel produkter, men den her har virkelig den lækreste konsistens, en super god farve som jeg er sikker på ville passe godt til de fleste hudfarver.

Jeg har desværre hørt at den skulle være udgået, men jeg har set mange steder online hvor den stadig sælges, og i USA bliver den stadig solgt i butikkerne. Om den er udgået eller ej, kan jeg desværre ikke fortælle jer – men jeg kan fortælle jer, at hvis i kan få fingrene i den, do it! I kommer ikke til at fortryde.

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Sanne Nørbjerg

    Hvor ser den bare lækker ud! Den kan jeg godt forstå, at du er glad for 🙂

    February 20, 2017 at 17:03
    • Reply Vanessa

      Den er bare luksus. Burde have købt for længst! 👏🏼

      February 21, 2017 at 07:43

    Leave a Reply

    Translate »