MINE FAVORIT ANSIGTSMASKER

Posted in Origins

Vinteren er altid hård ved min hud, altid. Min hud bliver simpelthen så tør at man skulle tro det var løgn, og når den bliver så tør begynder den nogle gange at “revne”. De sidste par år har jeg fået de samme revner i huden, de præcis samme steder – de bliver derfor plejet af diverse ansigtsmasker hver vinter, for de hjælper virkelig meget med at få min hud back to normal.

Mit absolut favorit hudpleje mærke er Origins – stort set al min hudpleje er derfra. Jeg har prøvet mange forskellige mærker og produkter igennem årene, men jeg vender altid tilbage til Origins. Derfor vil jeg dele mine fire favorit ansigtsmasker derfra med jer i dag.

Drink Up Intensive – Det her er min absolut favorit ansigtsmaske. Den har reddet min hud gang på gang. Det er en ansigtsmaske som skal påføres inden man går i seng, som en almindelig creme. Man skal ikke tørre, vaske eller gøre noget som helst ved den efter den er påført. Det er så rart og nemt – det er derfor jeg elsker den, for den kræver intet arbejde. Skynd dig at køb den hvis du også har tør vinterhud!

GinZing Peel-off Mask – Denne ansigtsmaske er en nyhed fra Origins og derfor ret ny i min samling. Men den er hurtigt blevet en favorit – med god grund! Det er en opfriskende peel-off maske med en unik perlemor-finish. Den lover at den øjeblikkeligt fjerner træt og kedelig hud, samt gøde hudceller, skidt og snavs. Den lover samtidig at huden føles mere jævn og opfrisket efter brug – jeg kan skrive under på at den holder hvad den lover. Den har en meget stærk lugt man skal vænne sig til, men jeg kan sagtens leve med den, når den gør alle de gode ting ved min hud!

Drink Up 10 Minute Mask – Denne ansigtsmaske er anderledes end Drink Up Intensive fordi den kun skal virkelig i 10 minutter, hvor den anden skal sidde på natten over. Den lover at slukke hudens tørst, når virkelig har brug for det. Jeg bruger denne ansigtsmaske når min hud har det allerværst, for den gør virkelig underværker på de 10 minutter. I masken er der både alge-ekstrakt og abrikoskerneolie som får huden til at føle ekstra blød. Jeg er fan!

Clear Improvements Har man problemer med huden, skal man prøve denne maske. Som navnet antyder, hjælper den med alt ulækkert i huden. Det er en maske med aktivt kul, som renser porerne. Alle porerne i ansigtet bliver hurtigt tilstoppet hvis man ikke plejer sin hud, og det får den til at se lidt grumset ud. Denne ansigtsmaske tager fat i problemerne og det aktive kul fungerer som en magnet og tiltrækker dybtliggende snavs vi har i porerne. Den er virkelig, virkelig god!

Jeg elsker virkelig ansigtsmasker, for de kan virkelig være med til at forvandle ens hud til det bedre. Har i nogle favorit ansigtsmasker i vil dele? Jeg er altid på udkig efter nye ansigtsmasker.

January 20, 2017
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Ida B.

    Jeg elsker det mærke! 😀

    February 14, 2017 at 18:02
    • Reply Vanessa

      Det er også super lækkert 😁

      February 14, 2017 at 18:24

    Leave a Reply

    You may also like

    Translate »