BY FALENGREEN

Posted in By Falengreen

I en tidlig alder startede jeg med at farve mit hår – jeg var ca. 11 år første gang at mit hår blev farvet. Min lyst til at farve hår, kom af at min mor har siddet hårmodel siden hun var rigtig ung – det var så fascinerende at se alle de looks hun fik. Både min frisør i USA, som har været min frisør i over 10 år, som jeg kun ser når jeg er derovre og min frisør i Danmark siger at det er utroligt hvor sundt mit hår er, i forhold til hvad det har været udsat det for. Da jeg blev spurgt om jeg ville prøve By Falengreen var jeg hurtig til at sige ja – netop fordi mit hår har været en del igennem og det lød som en produktserie mit hår ville elske.

By Falengreen har lavet en ny dansk produktserie, der gennem 15 år i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet allergivenlige og 100% certificeret hårprodukter. Produktserien er mærket med den blå krans, der er Astma Allergi Danmark deklaration af hudvenlige produkter. Serien er også svanemærket sam certificeret af AllergyCertified.

Shampoo og conditioner er en smagssag – derfor synes jeg altid det er svært at anbefale til andre da vi har forskellige hårtyper. By Falengreen har to forskellige slags shampoo – der er en til Dry & Colored Hair og Normal & Colored Hair. Begge to findes med eller uden parfume. Shampooen afhjælper med tør og irriteret hovedbund, hvilket er noget jeg “lider” af. Den er også meget mild og skånsom. Den er svagt parfumeret, men er uden SLS som er Sodium Laurenth Sulfat. Det er specielt godt til os med tør og irriteret hovedbund, da SLS kan virkelig udtørrende på huden. Den indeholder blandt andet Guar bønner, rapsolie og kokosolie.

Der er en slags conditioner, til Normal & Colored Hair, med og uden parfume. Den indeholder blandt andet ingredienser som hvedeprotein, som virker fugtgivende for håret. Jeg er rigtig vild med den og hvad den gør for mit hår. All in all, er jeg skide glad for både shampoo og conditioner. Manden er også fan – så meget fan, at både shampoo og conditioner er tom! ?

Pris: 189,- (250 ml.)

Hårvoks er noget jeg aldrig troede jeg ville bruge men jeg har fundet et skide godt trick når man har elektrisk hår. Jeg tager en lille klump, ca. på størrelse med en ært og masserer det rundt i mine hænder og derefter løber jeg mine fingre igennem mit hår. Dette løser mit problem og holder min elektricitet nede i løbet af dagen. Jeg er ikke sikker på hvorfor jeg har så elektrisk hår, men er glad for jeg har noget der kan hjælpe med at holde det væk! Vi elsker den her i hjemmet – faktisk så meget at den allerede er tom. Både manden og jeg har brugt den og vi er fan!

Pris: 159,- (75 ml.)

Volume Spray er noget jeg ofte bruger fordi mit hår er så fint, at det altid ser fladt ud. Jeg er virkelig glad for By Falengreen Volume Spray fordi den har flexible hold. Mit hår skal stadig føles som mit hår, og det synes jeg er svært at finde i en volume spray. Men denne er nem at arbejde med og udtørrer ikke håret.

Hair Serum er også noget jeg benytter mig meget af, fordi jeg har været så hård ved mit hår. Den er uden silikoner og parfume, med medium hold. Den er god til alle hårtyper og er virkelig fugtgivende. Den er blandt andet også god imod elektrisk hår, som jeg døjer meget med.

Pris: 198,- (150 ml.)

Jeg er utrolig glad for By Falengreen og er uden tvivl en produktserie jeg vil blive ved med at benytte. Hvis i som mig har udsat jeres hår for mange ting, kan jeg varmt anbefale jer at prøve denne produktserie. Men også hvis i bare er interesseret i at prøve noget nyt – den er god!

*Produkterne er modtaget i gave – meninger og holdninger er altid 100% mine egne*

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Translate »